Lidt brok til at starte med

Nogen gange er det mig en gåde hvor egoistiske folk kan være, især i busser og tog.

Jeg tror jeg vil starte med da jeg var ude at køre i S-tog i går, jeg sidder i cykel vognen, i ved der hvor alle sidder ved siden af hinanden i hver sin side. Folk placerer sig som regel med et sædes mellemrum, og så bliver der fyld op i mellemrummene efter der kommer flere mennesker. Det syntes jeg også er ok, man behøver ikke at sidde lårene af hinanden, når der er plads nok.

Men når nu der står jeg ved ikke hvor mange mennesker op, hvordan kan fire mennesker så tro at det er ok at sprede sig ud over 8 sæder. En af dem syntes åbenbart at man sad bedre sidelæns på sædet så det røg der et sæde til og ham der sad ved siden af havde åbenbart brug for at sprede benene mest muligt, (om det er pga. fyrernes store vedhæng de ikke kan samle benene ved jeg ikke), og fyren ved siden af skulle åbenbart både sidde med spredte ben og armene ud på begge sæder ved siden af, og den sidste sad dog i hjørnet men formåede også at fylde godt ud over sædet ved siden af. Der kom flere og flere mennesker ind, men ingen af dem gad åbenbart at tage kampen op med de fire.

Nogen gange får jeg helt vild lyst til at sidde på et af de fire sæder de breder sig over. Men jeg styrede mig.

Men det samme gælder folk i bussen der absolut skal sidde yderst og ikke tilbyder folk at komme ind og sidde, og giver dem som tillader sig at spørge et arrigt blik, og folk som mener at de helst skal have deres taske på sædet ved siden af sig, selv om der masser der bliver nødt til at stå op. På den anden side, kan jeg godt sætte mig ind i at dem der står op ikke altid gider at bønfalde folk om at komme til at sidde ned.

Det med at tage hensyn er åbenbart fuldstændigt glemt.

Jeg må forsætte en anden dag, med ingen hjælp til barnevogne, ingen der rejser sig for gravide eller ældre mennesker og folk der ikke kan give plads til dem der gerne vil stige ud af toget, fordi det er dødsens vigtigt at komme først ind.